Menu

Trænerens rolle

Trænerens rolle i FC Bella
Som træner i FC Bella har man to roller: én som træner og en som leder. Begge roller er lige vigtige. Vores træner/leder rolles vigtigste funktion er altid at optræde som forgangsfigurer på en positiv og konstruktiv måde, både som træner og leder.


Som leder i FC Bella, ser vi det som en stor vigtighed, at man kan skabe en god, positiv og respektfuld relation til gruppen/holdet samt at man har en idrætsfilosofi, som indeholder et positivt menneskesyn og et stort engagement for det man gør. Lederens rolle er at udvikle/uddanne spillerne og lede holdet. At være stærk i modgang, og ydmyg i medgang.

Trænerrollen
Vores børne- og ungdomstrænere skal have indstillingen, at børn og unge mennesker er i gang med at udvikle sig og på sigt uddanne sig til ynglinge- og seniorspillere. Det er yderst vigtigt, at træneren har en god tålmodighed og at træneren lader alle spille og ikke hidser spillere og sig selv op til at vinde for enhver pris.


I børne- og ungdomsfodbolden i FC Bella vil vi se på kampene som en del af træningen og uddannelsen. Kampe er yderst vigtige træningspas, måske de vigtigste. Kampe kan dog først blive rigtig vigtige for udviklingen og uddannelsen af spillerne, hvis indstillingen hos træneren er, at spillerne skal lære af kampene, og ikke lære at vinde for enhver pris.

Vi vil og kan påvirke spillerne i den rigtige retning, når det gælder vigtigheden af ikke at vinde for enhver pris. Ved at få lov til at ”lege” fodbold og samtidigt have det sjovt håber vi, at vi kan skabe en livslang fodboldinteresse, og et hjerte for FC Bella.

I spillerne har vi forhåbentligt også de nye fremtidige trænere og ledere i FC Bella.

Ved alle træninger og kampe skal træneren være klædt, så det tydeligt kan ses hvem der er træner/leder.
Mindst én træner/leder for hvert hold skal være til stede både til træning og kamp.

I trænerens rolle indgår også:

  • At deltage i møder, konferencer og aktiviteter, eller snarest efter mødet "aktivt opsøge den information der blev givet".
  • At informere og kommunikere indholdet af generelle retningslinjer (FC Bella´s værdier og politiker) til alle spillere og forældre bla. via årlige forældremøder. 
  • At lave en løbende aktivitetskalender for træning, kampe og andre aktiviteter for gruppen/holdet. Denne information videregives via holdets Facebook gruppe.
  • At være vidende om, at skolearbejdet altid kommer før fodbolden og FC Bella.
  • At løbende kontrollere spillerlisten med persondata, er opdateret, før den første kamp i hver ny sæson.
  • At sikre sig at alle spillere der deltager i kamp har gyldigt spillercertifikat samt at spillerne har betalt kontingent, og ikke er i restance med betalingen for indeværende sæson.
  • Gratis prøvetræning for nye spillere kan max. foregå 3-4 gange.

Trænerens behov:

  • Udlevering af nøgler m.v. til bold/trøje rum. 
  • Alle nye trænere vil også få udleveret en trænerpakke bestående af bl.a.: t-shirt, shorts, træningsdragt, vinterjakke, strømper m.v., som tydeligt indikerer, at man er træner/leder i klubben. Træningsdragt og/eller shorts og t-shirt skal altid bæres ved alle samlinger af eget hold, så det tydeligt kan ses, hvem der er træner/leder.
  • Klubben giver trænerne erkendtlighed, ros og motivering for deres indsats gennem året ved forskellige sociale tiltag i klubbens regi.
  • Klubbens trænere tør og skal stille spørgsmål til hinanden på en konstruktiv og udviklende måde, så vi kan få gode og udviklende dialoger i gang til gavn for spillere, trænerne og klubben.
  • Alle nye trænere vil få udleveret en velkomstpakke samt inspirationshæftet: DBU Børnetræner manual 5-12 årige
  • FC Bella betaler for alle relevante kurser som skønnes relevante af FC Bella samt for klubben relevante kurser, som måtte ønskes af træneren. For relevansen af disse kurser, vil det være en vurdering som foretages af bestyrelsen.